Chido leverer i Århus

Home / Uncategorized Chido leverer i Århus

Chido leverer i Århus

Chido leverer i Århus

Dengang vi startede Chido, gjorde vi det fordi vi syntes byen manglede take away muligheder, som adskilte sig fra mængden. Efter udveksling i USA var fraværet af mexicansk og tex-mex overdøvende, og vi besluttede os at gøre noget ved sagen. Vi brugte tid og kræfter på at finde ud af hvordan vi bedst kunne servere mexicansk på en måde, så det harmonerer med skandinaviske idealer om friskhed og høj kvalitet af råvarer, og med priser, som østjyderne (og siden nordjyderne) ville være med på.
Vi blev taget godt imod, og har vi åbnet yderligere to butikker siden den første åbnede i Mejlgade i Århus i januar 2015.

Ambitionen dengang, var at opgradere den måde århusianerne spiser take-away, og selvom vi selv synes det er gået ganske godt, bliver vi selvfølgelig ved i samme retning. Derfor har et meget naturligt næste skridt været at indføre levering i Århus. Det har været efterspurgt, og nu er det lykkedes. Målet er at gøre det helt nemt og bekvemt for kunderne at bestille mad fra os, hvorfor vi har indrettet bestillingssiden i forlængelse af vores egen hjemmeside.
Da vi åbnede for leveringer, blev vi overraskede over hvor populært tilbuddet var fra start. Vi blev også overraskede over hvor meget det ændrede vores arbejdsgang i butikken. Det hele resulterede i nogle aftener, som var… lærerige. Nu synes vi, vi er ved at have helt styr på det.

Der har meget længe været muligt at få mad leveret, men valgmulighederne har været meget begrænsede til nogle ganske få typer mad. Vi vil være med til at gøre udvalget større, men ikke mindst mere tilgængeligt, og så skal priserne selvfølgelig også være tilgængelige. Levering fra Chido i Århus er gratis ved bestilling for over 300 kroner (indenfor 5 km), så grupper, eller familier, faktisk nærmest ikke længere har nogen god grund til at rejse sig. Chido kommer til døren.

Skriv​ ​en​ ​kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort.