Meats

Meats

Meats

På Chido har vi tre forskellige typer kød.

Kylling

Vores kylling er marineret i chipotle i adobo, en type jalapeño som er røget og konserveret i adobo-sauce, lavet af blandt andet eddike og masser af krydderier. Chipotle og adobo repræsenterer nogle af de grundsmage i det mexicanske køkken, som vi er allermest vilde med. Med både røg, chilistyrke og let syre, giver chipotle en smagsmæssig kompleksitet, som vi synes passer perfekt til det møre, saftige, trevlede kyllingekød. Den chipotlemarinerede kylling danner et flot par med guacamole i vores Holy Guacamole burrito.

Barbacoa

Barbacoa er et navn med mange fortolkninger, og danner i øvrigt rod for ordet “barbecue”. På Chido betyder Barbacoa oksekød, langtidsbraiseret i øl. Kødet trevler og bliver smørmørt, og med øllet ved braiseringen og de mange krydderier, får det en dybde og varme i smagen, uden at være særligt stærkt af chili. Barbacoa spiller hovedrollen i El Barrio, hvor den sammen med blandt andet Chidos hjemmelavede BBQ-sauce kan få plads til al sin varme og fylde. Barbacoa findes også i quesadillaen BBQ Barbacoa, bowlen Staff’s Favorite og taco Toro Bravo.

Carnitas

Carnitas er Chido’s svinekød. Det er vores krydrede, mexicansk inspirerede version af pulled pork. Den laver vi ved først og stege svinenakkefilet med en masse krydderier, for siden at braisere den i ovnen i mange timer. Når vi tager ved kødet for at lave eksempelvis en Mission Quesadilla, falder det fra hinanden med det samme. Det er mørt og saftigt og det gør sig rigtigt godt i både The Greek, med feta-ost og en masse Pico de Gallo, og i taco Sucio Marrano, hvor den har det godt sammen med guacamole og medium salsa.

 

Skriv​ ​en​ ​kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort.